Ordbog, nogle af de oftest forekomne ord:

Ansigtsklæde: Kan indgå i kisteseng og placeres over afdødes ansigt.
Balsamering: Infusion af formalinopløsning i afdødes krop, så den kan bevares i længere tid indtil kremering eller begravelse, eller i forbindelse med transport til udlandet.
Begravelseshjælp: Økonomisk tilskud til begravelsesomkostningerne, som udbetales til boet. Kan udbetales af kommuner, fagforeninger, Sygesikringen Danmark osv.
Bisættelse: Handling hvor den afdøde efterfølgende kremeres.
Boopgørelse: Opgørelse over afdødes formue og gæld.
Boudlæg: Forenkelt form for boopgørelse, hvor boets formue er ubetydelig.
Borgerlig begravelse / bisættelse: Højtidelighed uden gejstlig medvirken fra Den Danske Folkekirke eller andet religiøst trossamfund.
Defilering: Som afslutning på højtideligheden går deltagerne efter tur forbi kisten/graven for at tage afsked.
Dødsannonce: Meddelelse i avis eller på internettet om dødsfaldet.
Dødsattest: Attest udfærdiget af læge og evt. politi om dødsårsag og tidspunkt.
Efterskrift: ”Eftertanker”, bemærkninger eller måske mindeord sidst i en bog, bag på salmeblade eller lign.
Forsikrede: Den forsikrede og forsikringstager er som regel samme person. Den forsikrede er den person forsikringen omhandler og dækker. Ved f.eks. papirløst samliv, kan forsikringstager være samleveren, således at samleveren for forsikringssummen udbetalt.
Forsikring: En måde at sikre sig økonomisk mod fremtidige risici.
Forsikringspolice: Et dokument der udfærdiges af et forsikringsselskab, hvori man fastsætter hvilke forhold man vil sikre sig imod og som bevis på forsikringens gyldighed.
Forsikringssag: En hændelse eller uheld man har sikret sig mod økonomisk, som udløser udbetaling af forsikringssummen.
Forsikringsselskab: Virksomhed som sælger forsikringer.
Forsikringssum: Den pengebeløb der kommer til udbetaling, når der foreligger en forsikringssag.
Forsikringstager: Den person som har tegnet og betalt forsikringspræmien.
Gravstedsbevis: Et bevis på at man har betalt for omkostningerne i forbindelse med et bestemt gravsted og at man er kontaktperson og ansvarlig overfor kirkegården.
Gravsten: Mindesmærke med inskription og evt. anden dekoration på gravstedet.
Højtidelighed: Betegnelse for ceremonien omkring begravelse og bisættelse, hvor de efterladte tager endeligt afsked med den afdøde. Højtideligheden skal så vidt muligt udformes efter afdødes egne ønsker eller religiøse tilhørsforhold. Uanset om man er medlem af Folkekirken eller ej, har alle ret til at blive begravet på kirkegården.
Håndbuket: Blomsterbuket til at lægge i eller på kisten eller kaste i graven.
Iklædning: Den afdøde iklædes eget tøj eller egentligt ligtøj inden kistelægning.
In memoriam: Latinsk ord for ”til minde”.
Jordbegravelse: Begravelsesceremoni hvor kisten efter højtideligheden sænkes i jorden.
Jordfæstelse: Den handling, hvor kisten sænkes i graven.
Kandelaber: Flerarmet lysestage.
Kantor: Kirkesanger
Kapel: Lokale eller bygning til opbevaring, iklædning og kistelægning af afdøde.
Katafalk: Forhøjning ”bænk” eller som regel vogn til at sætte (og transportere) kisten på.
Kistelægning: Efter iklædning af afdøde lægges denne i kisten.
Kolumbarium: Et rum eller en slags afgrænset urnegård med nicher til opbevaring af urner.
Kondolence: Udtryk for deltagelse og medfølelse gennem blomster, kort eller besøg.
Kremering: Forbrænding af afdøde i kisten til aske.
Ligklæde eller ligtøj: Tøj eller speciel klædedragt til afdøde.
Lit de parade: Afdøde ligger til offentlig fremvisning inden begravelsen.
Loddeattest: Der kræves både balsamering og lufttæt lodning af indvendig zinkkiste inden transport af afdøde til udlandet. Dokumentation for balsamering, som kræves inden transport af afdøde til udlandet.
Mindegudstjeneste: Gudstjeneste til minde om afdøde, hvor kisten ikke er til stede.
Mindelund: Fælles gravplads for anonym urnenedsættelse.
Mindesamvær: Samling efter højtideligheden som regel med lettere madanretning eller kaffe.
Mindestund: En stund, hvor pårørende samles for at mindes afdøde, f.eks. i forbindelse med at de tager afsked med afdøde i kisten. Det kan også være en slags andagt til minde om afdøde endda længe efter begravelsen/bisættelsen. Det kan også være i situationer, hvor man regner med at vedkommende er død, men hvor man endnu ikke har afdødes krop hos sig, så man kan tage afsked.
Nekrolog: Skrevne mindeord om afdøde f.eks. i avis.
Obduktion: En slags operation og undersøgelse af afdøde, hvor man søger den nøjagtige dødsårsag, eller de forhold der har ført til døden. Foretages i de tilfælde, hvor dødsårsagen ikke er umiddelbart synlig, eller i forbindelse med ulykker, arbejdsskader eller mistanke om kriminelle årsager til dødsfaldet. Det er politi og embedslæge, der anmoder om disse obduktioner. Sygehusets læger kan også anmode om obduktion, hvis det har lægelig/medicinsk/forskningsmæssig interesse. Familien skal altid give tilladelse til obduktion. Hvis familien har nedlagt forbud mod obduktion, kan politi og embedslæge få en dommerkendelse og derved ”ophæve” forbuddet. Dette gøres dog kun i de tilfælde, hvor hensynet til afklaring af forholdene omkring dødsfaldet taler tungere end hensynet til familiens ønske. Alene medicinsk interesse kan ikke ophæve et forbud nedlagt af familien.
Obduktionsrapport: Rapport udfærdiget af læge/patolog indeholdende resultater af obduktionen af afdøde.
Organist: Kirkemusiker.
Patologisk afdeling: Afdeling på sygehuset, hvor obduktionen foregår, hvis det er en almindelig obduktion begæret af sygehuset.
Postludium: Udgangsmusik.
Profan: Ikke kirkelig.
Præludium: Indgangsmusik.
Retsmedicinsk Institut: Speciel afdeling, hvor obduktioner begæret af politi og embedslæge foregår. Disse obduktioner har retsgyldighed.
Ritual: Religiøs eller anden form for traditionsbunden handling.
Sakral: Hellig – Den mest almindelige betydning af Sakramente er Alterbog. Det hellige sakramente et helligt skrift/bog. Hellig handling eller hellige materielle tegn indstiftet af Jesus.
Salmeblad: Trykt blad eller hæfte, der deles ud til deltagerne med salmerne, der skal synges ved ceremonien. Kan også indeholde beskrivelse af højtidelighedens forløb og evt. en personlig hilsen.
Sjæleringning: Nogle sogne har tradition for klokkeringning på et bestemt tidspunkt efter et indtruffet dødsfald i sognet.
Udsyngning: En lille andagt efter iklædning og kistelægning af afdøde, hvor man synger og f.eks. beder en bøn el.lign., inden kisten køres til kapel, hvor kisten står indtil højtideligheden.
Urne: Beholder til opbevaring af afdødes aske.
Urnenedsættelse/kistesænkning: Nedsættelse af urne i gravsted eller nedsænkning af kiste i gravsted. Man kan også indsætte en urne i et kolumbarium, eller få asken udstrøet på havet.